DK

EN

BIOGRAFI

Phillip Faber er en af Danmarks fremmeste dirigenter,
komponister og musikalske personligheder.
Phillip Faber er en af Danmarks fremmeste dirigenter, komponister og musikalske personligheder.
Foto: Robin Skjoldborg
Business Phillip.

Mange i Danmark kender Phillip Faber (f. 1984) fra TV’s fællessangsudsendelser under nedlukningen eller fra programmer som Hvad nu, Phillip Faber? og Den Klassiske Musikquiz på DR2.

Men først og fremmest er han dirigent og komponist, uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Han bevæger sig som dirigent mellem det orkestrale og det vokale, som komponist mellem det nordisk enkle og det komplekse, og som formidler mellem det lune og det lærerige.

Foto: Peter Nørby
Foto: Peter Nørby


Dirigent

Han er aktuel som gæstende dirigent for COPENHAGEN PHIL, AARHUS SYMFONIORKESTER, AALBORG SYMFONIORKESTER, ODENSE SYMFONIORKESTER, SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER og for DR VOKALENSEMBLET.

I de seneste år har han dirigeret koncerter og produktioner med THE CITY OF PRAGUE PHILHARMONIC ORCHESTRA og ARS NOVA COPENHAGEN foruden DR SYMFONIORKESTRET, DR UNDERHOLDNINGSORKESTRET og DR KONCERTKORET.

Sidst men ikke mindst var han i årene 2013-2023 chefdirigent for dR Pigekoret, hvis klang og udtryk han fra begyndelsen satte sit helt særlige præg på.

AKTUELT REPERTOIRE

På podiet kan han for tiden opleves i orkesterværker af komponister som Carl nielsen, wagner, DEBUSSY, RAVEL og BEETHOVEN,

a cappella-repertoire af komponister som PRAETORIUS, POULENC, veljo tormis og BO HOLTEN samt operauddrag fra blandt andet Puccinis LA BOHÈME og Mozarts FIGAROS BRYLLUP og TRYLLEFLØJTEN.

Han har desuden tidligere uropført og førsteindspillet værker af nulevende komponister som Line tjørnhøj, Lil lacy, Louise Alenius og Bent Sørensen og skal i denne sæson uropføre værker af peter navarro-alonso, Edgard Moya Godoy og veronika voetmann.

Foto: Julie Pedersen
Foto: Mark Weincke
Foto: Kim Matthäi Leland
Foto: Kim Matthäi Leland
Foto: Kim Matthäi Leland

Priser

Phillip Faber blev i 2016 optaget i Kraks Blå Bog,
har modtaget Arne hammelboes mindelegat af Dansk Kapelmesterforening, Dr's sprogpris 2017,

N.F.S. GRundtvigs pris, KLF'S HÆDERSLEGAT og Solistforeningens hæderspris foruden flere tv-priser for sin indsats for formidling af musik på tv. I 2022 blev han slået til Ridder af dannebrog.

Senest blev Phillip Faber i 2025 tildelt Dansk Artistforbunds Påskønnelsespris.

Komponist

Phillip Fabers værker udgives af Edition Wilhelm Hansen.

Af aktuelle bestillingsværker kan nævnes profilalbummet SONGS OF SEDNA med indspillet af Theatre of Voices og dirigent Paul Hillier, der udkommer ultimo 2026, balletten FREDE STÆRS DRØMMETEATER skrevet til Det Kongelige Teater med premiere primo 2027 samt værkerne The Sea-Bride til Vokalensemblet Dekorum og Da jeg var barn til Ars Nova Copenhagen, begge med uropførelse i 2026.

I 2024 blev Phillip Faber blev nomineret til Carl Prisen 2024 for værket HVIS NU LYSET i kategorien Årets klassiske komponist, lille ensemble.

Foto: Mark Weincke
Den Danske Sang - Phillip Faber

Den Danske Sang

I denne bog deler komponisten og dirigenten Phillip Faber sin glæde ved den danske sang og øser af sin viden om emnet.

Han fortæller i bogen om de danske sange, hvad sang betyder for os, hvad der gør en sang god, melodiopbygning, tekster, sanghistorie og om alt det, som sang gør ved os.

Desuden afslører han 20 af sine yndlingssange og tager læseren med på spændende og nørdede ture rundt i de udvalgte melodier og tekster, der samtidig er nogle af de mest elskede sange herhjemme. I bogen bringes tekst og melodi på de udvalgte sange, så det er en bog, der både kan læses og synges.

Læs mere
Foto: Alexander Banck-Petersen

MUSIK TIL 
SKÆRM OG SCENE

Han har desuden komponeret musik til en lang række teaterforestillinger, herunder ROMEO+JULIE på Betty Nansen Teatret og børneoperaen FRIDOLIN til Den rullende opera,

balletten KLODS-HANS, der havde premiere i 2024 på Pantomimeteatret i Tivoli,

og underlægnings- og titelmusikken til DR1-tv-serien Grænseland.

Noder